13. Du kan ikke forvente, at andre vil kunne forstå

Skrevet af dec 13, 2019

13. december

“Jeg har sagt farvel til historikeren og er gået over gaden og ind i La Sacra Capilla del Salvador. En lille kompakt mand med kantede stålbriller og et blik med samme kulde kommer hen imod mig. Don Fernando Nieto. Han er 84 år, kapellan, bor alene med sine to søstre, holder hver dag messe her. Det var i hans arbejdsværelse, jeg talte med Jesus. Det ved han bare ikke.
Mens, jeg står ved det store alter ude i kapellet, og han er på vej hen over mod mig, kommer en stor flok skoleelever som en samlet masse af hættetrøjer og rygsække leende ud fra sakristiet sammen med guiden Andrea Pezzinis kollega, Antonio Sánchez Ruiz, kaldet Nono, der er så livlig en underviser, at han får eleverne til at klappe som afslutning. Don Fernando stopper op og ser vredt i deres retning. Da de er ved at være væk, kigger han over på mig, der står ved det store jerngitter midt i kapellet. Han træder endnu et afmålt skridt frem og siger brysk:
– Du må så være Carlota.
Mens jeg høfligt takker for hans ja til at møde mig, afbryder han og siger, at han kun har meget kort tid, da han skal forberede messe, og jeg nikker og beslutter mig for at sige det alt sammen lige ud.
– Jeg har haft et syn derinde i Deres sakristi, siger jeg, og han beder mig sætte mig på den spinkle og godt slidte kirkebænk, der mest af alt minder om en skolebænk fra 1960’erne med ben af metal og brunt malet sæde. Han sætter sig ved siden af mig, mindst en meter væk, er stadig uvenlig, men jeg får mod et sted fra, og har også fået et spansk så flydende, at jeg end ikke tænker over, at jeg taler et andet sprog end mit eget.
– Jeg sad derinde på den gamle bænk, peger jeg
– Og halvanden meter foran mig materialiserede Jesus sig og begyndte at tale til mig. Han stod på en grusvej i Israel sammen med nogle disciple…
Mens, jeg fortæller historien, ændrer hans øjne sig. De bliver varme, får glød, ser større ud, hele hans ansigt mildnes. Han lytter til mig, nikker, spørger om Jesus’ øjenfarve. Jeg svarer, at de var ”grønne og grå med en snert af blå”, og han nikker igen.
– Ja, ja, det var ham, siger han, rykker hen mod mig, tager mine hænder og begynder at tale til mig, mens han ser mig bestemt i øjnene.
– Du kan ikke forvente, at andre vil kunne forstå. Det skal være nok for dig, at de kan acceptere.”

Uddrag fra “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvillig troende”, 2015