12. Han så på mig som menneske

Skrevet af dec 12, 2019

12. december

“Jesus har prøvet alt det, som et menneske kommer til at prøve. Uanset køn.
Ja, jeg kender kirkens trang til at nedgøre det kvindelige, og det kvalmer mig. At skabe en aggressiv modsætning mellem kønnene er ukristeligt og uklædeligt. Jesus har kvinder i sit følge. Fortællingerne om ham inkluderer kvinderne på en tid, hvor de var ekskluderet. Han kom med et andet syn. Det er uomtvisteligt. Mange skriver om hans forhold til Maria Magdalene, der har sit eget evangelium, som ikke er med i bibelen. Samme skæbne lider flere andre apokryfe skrifter, der også er kasseret – angiveligt for at være for langt fra den kirke, magten kan enes om samlet at skriftliggøre hen over de første fire århundreder efter Kristi fødsel.
Hvordan, det eksakt skete, er der ikke enighed om, som Geert Hallbäck, lektor ved afdeling for bibelsk eksegese ved Københavns Universitet, skriver om i Den hemmelige Jesus. Han forklarer også, hvordan der i enhver religions rod er modsigelser, der ikke kan forenes ad logisk vej. Der skal teologi til. Det er netop det uendelige arbejde med modsigelserne, der er teologiens brændstof. Har man kun én løsning og dermed intet rum til modsigelser, ender man i kætteriet, som han kalder det, eller i fundamentalismen, som andre ville sige det.
Også derfor er det nødvendigt, at Jesus både er Gud og menneske.
Jesus fortalte ikke, hvad jeg skulle gøre eller, at jeg var noget særligt og mere værd end andre. Han gav mig ikke et svar at prædike, ligesom han ikke gav mig en præstetitel og en ret til at nedgøre dem, der ikke er som jeg. Tværtimod. Han så mig og gjorde mig til et helt nøgent og almindeligt menneske, der var accepteret blot på grund af det. Det var det, at jeg sad nøgen og almindelig foran ham, der gjorde mig elskelig.
Hallbäcks ord om modsigelsernes funktion forklarer for mig, hvorfor der står så modsatrettede ting om for eksempel kvinder i biblens tekster. Hos Paulus står der, at kvinder skal tie, men Jesus talte med kvinder, og flere af de apokryfe skrifter går endnu et skridt og øger kvindernes betydning, påpeger religionsforsker Lone Fatum, forhenværende lektor samme sted som Hallbäck og medforfatter til Den hemmelige Jesus. Men ikke engang i sit eget evangelium, det apokryfe skrift kaldet Maria-evangeliet, er hun ligestillet med manden. Jesus fremhæver ganske vist ofte Maria, som er den eneste, han kalder ved navn, da han er genopstået. Det sker ved graven i haven, ved et intimt møde, fremhæver Fatum. Men det er en Maria, der er blottet for kødelighed. Jesus sanselighed er ikke erotisk, det er hendes heller ikke. Hun er med for netop at vise, at det sjælelige er stærkere end selv det kvindelige og mandlige begær, der ikke behøves for at blive gravid med Guds barn.
Jeg kan føle mig tilsidesat som den kvinde, jeg er, når jeg læser Fatum, fordi hun argumenterer så uigennembrydeligt for, at kvinder ringeagtes af Jesus – eller i hvert fald i de referater, der er om hans gerninger og meninger. Det kunne gøre ondt, hvis jeg var blevet regnet for mindre end et menneske den dag i sakristiet. Men det blev jeg ikke. Han så på mig uden at rette en erotisk sanselighed mod mig, ja, han så på mig som menneske, for kvinden er menneske, som manden også er det. At mødet mellem ham og mig, var mødet mellem to mennesker, betyder ikke, at det ene køn er mindre værd end det andet, men at vi begge er mennesker.
Ingen kan skrive noget, der ændrer det møde, jeg havde med Jesus den dag. Den virkelighed eksisterer. Andres tanker og logikker kan ikke ændre den måde, han så på mig på. Eller fjerne den nye virkelighed, han lagrede i mig. Jeg kan tolke mødets betydning, men ikke på dets eksistens. Jeg kan også analysere kirkens og de mange millioner ords udlægning af, hvad Jesus siger og gør. Om han har barn med Maria eller ej, er for eksempel interessant for umådeligt mange, men ikke afgørende for, om han har betydning for mig. Alt det kan endevendes i årelange intellektuelle debatter. Det er betydningsfuldt for verden, det ved enhver, men mødet med ham er vigtigere. Der var ingen mellemmænd.”

Uddrag fra “Jeg mødte Jesus – Bekendelser fra en modvillig troende”, 2015